Indhold
Forord
Forord til den trykte udgave
Nye ord
Udvalget af ord
Artiklernes opbygning
Søgemåder
Browsertyper
Udskrivning
Cookies
Firefox Quick Search
Forbehold
Copyright
Nye ord på nettet fra 1955 til i dag har som basis den trykte bog Nye Ord 1955-98. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Den er udarbejdet af Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og den udkom på Gyldendals Forlag i 1999. Pia Jarvad har velvilligt givet tilladelse til at Sprognævnet har kunnet lægge den på nettet, og Gyldendals Forlag har velvilligt stillet den elektroniske version til rådighed for denne netversion.
Læs forordet til den trykte udgave af Nye Ord 1955-98 her.
Nye ord på nettet vil videreføre beskrivelsen af det danske sprogs udvikling efter de samme principper som i Nye Ord 1955-1998. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Det gælder for optagelse af nye ord og i selve redaktionen af de enkelte ord.
Læs mere om hvad et nyt ord er.
Nye ord på nettet tager mange nye ord med, men slet ikke alle. Ordene skal først og fremmest have en vis udbredelse i almensproget, og kun en mindre del af det nye ordforråd inden for fagsprog, slang, dialekt og ungdomssprog er søgt dækket.
Læs mere om udvalget af ord her.
Nye ord på nettet vil også gerne modtage reaktioner fra brugerne, forslag til nye ord mv. På linket Nye ord til Dansk Sprognævn kan man sende sine forslag.
Redaktionsregler for Nye ord på nettet. De nye ord beskrives efter et bestemt mønster. Efter opslagsordet følger en ordklasse og et årstal som er første gang ordet er opdaget. Derefter er der et afsnit som indeholder oplysninger om brugen af ordet og hvad det betyder. Så følger et antal citater på ordet som kan illustrere bøjning, brug, betydning mm. Der er også nogle ordbogshenvisninger som viser i hvor høj grad ordet er blevet indarbejdet. Så følger et afsnit med oplysninger om hvorfra ordet kommer og hvordan det er dannet og med henvisninger til tilsvarende udenlandske eller hjemlige forbillede for ordet. Her står der også henvisninger til lignende ord i Nye ord på nettet. Til slut er der angivet hvem der er forfatter til den pågældende artikel, og hvor og ikke mindst hvornår artiklen er udgivet. Derved kan læseren se hvornår redaktionstidspunktet er, og dermed vurdere oplysningerne i forhold til redaktionstidspunktet. Rettelser, ændringer og tilføjelser til gamle artikler vil således stå til slut i artiklen.
Læs mere udførligt om artiklernes opbygning.
Forkortelserne er i almindelighed til at gennemskue, men alligevel vises ved mouseover hvad forkortelsen står for.
Kilderne til Nye ord på nettet er mangfoldige og meget forskelligartede. Mange af kilderne er skrevet i kompakt form. Kildens fulde navn vises ved mouseover.
Nye ord indeholder o. 10.000 opslagsord. Disse opslagsord omfatter nye ord, nye betydninger af gamle ord og nye vendinger som er blevet almindelige i perioden 1955-97. Opslagsordene defineres eller forklares, de beskrives redaktionelt og illustreres med eksempler fra tekster i perioden. Der er oplysninger om hvornår ordene første gang er registreret i danske kilder, om deres oprindelse og om hvilke årsager der ligger til grund for deres opståen. Opslagsordene er forsynet med henvisninger til beslægtede ord i ordbogen, ligesom der er henvisninger til ældre ord som har været forudsætning for det pågældende ords opståen.
Bagerst i bogen er der to registre. I det ene er opslagsordene ordnet efter ældste forekomst, og her kan man se de ord der i særlig grad karakteriserer et enkelt år. I det anden er opslagsordene alfabetiseret bagfra. Derved samles ord der ender på det samme, og således står kondomeria, vasketeria, infoteria, pizzeria ved siden af hinanden.
Arbejdet med ordbogen begyndte så småt i midten af firserne, men først i begyndelsen af 1990'erne er arbejdet intensiveret, og selv om jeg flere gange under forløbet har tvivlet om jeg nogensinde kunne blive færdig, så er det alligevel hermed lykkedes.
Min familie skal have den første tak for støtte og hjælp og for at have accepteret at jeg har brugt så meget fritid på at fuldføre dette projekt.
Jeg er i stor gæld til Anne Duekilde, ordbogsredaktør ved Supplementet til Ordbog over det danske Sprog, som fra første færd har fulgt mit arbejde. Hun har bidraget med mange oplysninger og givet kommentarer lige fra de tidlige redaktioner til en endelig, kritisk gennemlæsning af hele manuskriptet. Det har betydet mange forslag til rettelser og forbedringer.
For mit arbejde har det været værdifuldt at seniorforskerne Jørgen Eriksen og Arne Hamburger efter deres pensionering fra Dansk Sprognævn har fortsat deres arbejde med at samle nye ord, betydninger og vendinger. Det er i høj grad kommet ordbogen til gode. Jørgen Eriksen har yderligere gennemlæst dele af manuskriptet og givet mig nyttige kommentarer, som jeg er taknemlig for.
Ordbogsredaktør Jens Axelsen, Gyldendals røde engelske ordbøger, har gennemlæst manuskriptet med særligt henblik på de engelsk-amerikanske ord der har dannet baggrund for de tilsvarende danske nyord. Jeg er meget taknemlig for de mange kommentarer og forslag, som jeg har fået.
Universitetslektor, dr.phil. Bent Jørgensen, Institut for Navneforskning, har læst korrektur med mange forbedringer til følge. Tusind tak for det.
Det kan dog næppe undgås at der alligevel er fejl og mangler, men det er mit eget ansvar. Flere af mine kolleger har henledt min opmærksomhed på nye ord, givet gode eksempler på ordenes brug o.l. hvad jeg er taknemlig for. Men jeg retter en særlig tak til min datter, stud.mag. Anne Riber Petersen, der med stor selvstændighed har udført delundersøgelser og lavet eftersøgninger og verifikationer af ordene.
Jeg vil også takke Gyldendals ordbogsredaktion, især Jørgen Bonde, som gennem årene har givet megen praktisk og psykiatrisk hjælp når ordbasen eller redaktionen gjorde knuder.
Projektet Den Danske Ordbog (ved Det Danske Sprog og Litteraturselskab) skylder jeg også tak for at jeg har haft adgang til projektets korpus af nutidigt sprog. Det har jeg især brugt til verifikation af ords betydning, brug og udbredelse.
Espergærde i juni 1998
Pia Jarvad
Nye ord er navne til nye ting og fænomener så man kan tale om dem. Det er fx whistleblower ’person som fortæller om forhold som vedkommende burde holde skjult, men som vedkommende røber af hensyn til almenvellet’, integrationsprøve ’prøve i dansk sprog og kultur for at opnå statsborgerskab’, klaptelefon ’lille, kompakt mobiltelefon som kan klappes sammen’. Nye ord er også ord for noget som har eksisteret længe, men som får et nyt navn: coaster som slet og ret er det der hed en bordskåner - til flasker, glas. Gamle ord får tillagt nye betydninger: lukkedag som nu bruges om særlige hverdage hvor daginstitutionerne holdes lukket for at de ansatte kan afspadsere, førhen betød lukkedag bare en dag der var lukket. Nogle ord bruges på en ny og overført måde, fx flyverskjul som var steder under 2. verdenskrig hvor fly og piloter kunne skjule sig, fx i hangarer. Så forsvandt ordet, men nu er det dukket op igen med en overført betydning om at gemme sig. Nye ord omfatter også nye forkortelser, fx mp3. Eksemplerne på de nye ord i teksten er registreret i Dansk Sprognævn og er nu på vej ind i Nye ord på nettet.
De nye ord og vendinger skal være almindelige i den gængse danske sprog, og de skal have en vis geografisk udbredelse. Derfor er nyopståede regionale ord ikke medtaget. Faglige ord og udtryk kommer kun med hvis de også tilhører almensprog, fx ord fra it-verdenen. Der er begrænsninger for ord og vendinger som hører til en bestemt generation, her er kun medtaget ord som har nået en vis udbredelse ud over den generation de er opstået i. At trække en grænse mellem henholdsvis fagsprog, slang, gruppesprog, aldersbetinget sprog over for almensprog er dog problematisk. Det kan afhænge af det kildemateriale som er tilgængeligt, og de supplerende undersøgelser man kan foretage, men er i sidste ende redaktørens skøn.
Opslagsordet står først, og grundformen er valgt, fx græsrod som oftest er i pl.: græsrødderne og al xx moder med eksempler som alle briefingers, kommoders, hotdogs, kriges moder. Sammensætningsled og afledningselementer der i perioden bliver meget produktive, behandles i én artikel, fx barfods- (produktivt førsteled i udvidet brug) om noget som hviler på en kun elementær uddannelse eller viden; amatør-.
En stor del af de nye ord og vendinger er sammensat af i forvejen velkendte elementer, fx randeuropæer, reagensglasbarn. I disse tilfælde følges den retskrivning som fremgår af Retskrivningsordbogen, 1996, for de ords vedkommende som stammer fra Pia Jarvad: Nye ord 1955-98. Ordbog over nye ord i dansk, 1999. Hvis et nyt ord allerede er optaget i Retskrivningsordbogen, skrives ordet som dér, men det oplyses hvis der er en almindelig skrivemåde i sprogbrugen, fx backup, back-up og RAM, ram hvor Retskrivningsordbogen fra 1996 kun medtager henholdsvis backup og ram. Senere redaktion forholder sig til den gældende retskrivningsordbog på samme måde.
Ordklassen er angivet, og der er brugt disse: sb. = substantiv, navneord, adj. = adjektiv, tillægsord, vb. = verbum, udsagnsord, adv. = adverbium, biord, konj. = konjunktion, bindeord, pron. = pronomen, stedord, præp. = præposition, forholdsord, ptc. = participialadjektiv, tillægsord i udsagnsordsform, og udråbsord, etordsytring og navn. Ved en række faste forbindelser er der angivet: sbforb. = substantivisk forbindelse, fx passiv rygning eller blot forb. = forbindelse, fx filmen knækker. Der er ikke anført ordklasse ved samleartikler med produktivt førsteled, fx geo- og skrabe-.
Brugsoplysning: Efter ordklasse kan der følge redaktionelle oplysninger om ordet. En mulig redaktionel oplysning om ordet er udtale, oftest med formuleringer som med tilnærmet engelsk udtale, med tilnærmet engelsk udtale i andetleddet m.v. En beskrivelse af det system af lydlig tilpasning som sker af det fremmede lånestof, ligesom den geografiske, sociale og aldersmæssige variation i udtalen, er således ikke er dækket i ordbogen. En anden mulig oplysning er billedlig brug, som benyttes til at angive at her er ordet ikke nyt, men betydningen er det. Indholdet er en metaforisk overførelse af indholdet til et andet målområde, fx filmen knækker forb. (billedlig brug) et forløb afbrydes, går i stykker.
Udtrykket fork. for (= forkortelse for) bruges om forkortelser og initialord, mens kortord bruges som fællesbetegnelse for ord som er kortet af på forskellig måde. Udtrykket ny brug er anvendt når det drejer sig om et ord som er kendt og brugt i forvejen, men hvor ordet har fået en ny betydning eller en anden brug end den gængse. Det vil sige at ordet på udtrykssiden er gammelt, på indholdssiden nyt. Når det kan antages at den gamle brug ikke er synderlig velkendt, eller den gamle brug er en forudsætning for den nye, er den gamle brug oplyst i afsnittet om den hjemlige etymologi. Udtrykket udvidet brug er anvendt for ord med et bestemt brugsområde, men hvor ordets brugsområde i perioden ændres til at omfatte andre eller flere brugsområder, fx game ... (udvidet brug om andet end sport og spil). Udtrykket øget brug bruges når et ord nok har været brugt før i samme betydning, men hvor ordet er blevet ualmindeligt eller sjældent og så får en renæssance i ordbogens periode. Det kan også dreje sig om ord som i perioden får en stor popularitet, og som sådan virker som en nydannelse, selvom ordet altså førhen også har været kendt, fx invitere vb. (øget brug) ’opfordre’. Der kan også gives redaktionelle oplysninger som vedrører det enkelte ord og som derfor ikke bruges generelt, fx fedterøvstillæg sb. (uformelt, spøgende om) personligt løntillæg ...
Den redaktionelle betydningsangivelse følger herefter i ordinær skrift. Semikolon mellem to betydninger angiver at der er tale om så tæt beslægtede betydninger at de ikke er opført i to artikler. Bruges ordet både i konkret og overført betydning, er det også oplyst.
I nogle tilfælde er der henvisninger til et andet ord som betyder det samme eller ligefrem det modsatte, fx frisørhoved sb. dukkehoved som især piger bruger til at sætte hår og sminke på d.s.s. ► sminkehoved og hot adj. moderne, in det modsatte af ► not. I en del tilfælde giver de belysende citater betydningen af ordet, og der er derfor ikke nogen betydningsangivelse.
Årstallet for første belæg er oplyst i parentes. Der er to typer: et med et årstal og et med o. (= omkring) foran årstallet, som angiver at ordet vel er fra omkring det pågældende årstal.
Egentlig skulle alle ord have haft en cirkaangivelse; det er meget sjældent at man kan konstatere et fødselsår for et ord. Og trods al den umage man kan gøre sig, viser det sig alligevel at ord er ældre end man tror. Det kan således være en overraskelse at fx modeordet trend i betydningen ’tendens, strømning’ er fra 1930'erne og den nye brug ’moderetning’ allerede findes i 1960'erne. Ligesådan er det for stoffet fleece, som figurerer i et tøjkatalog, allerede i 1959. Når der fremover arbejdes med Nye ord på nettet og man finder at man kan tilbagedatere et ord som allerede er redigeret, vil årstal for ældste belæg blive rettet og det vil fremgå i bunden af artiklen hvornår og af hvem rettelse sker.
De illustrerende belæg som udgør den centrale del af artiklen, er udvalgt af en større samling belæg for at verificere ordets betydning og brug. Dernæst er der valgt belæg som siger noget om udtalen, oprindelsen og om de specifikke årsager til det nye ords opståen. Belæggene består af citat og kilde. I citaterne kan der være anvendt to prikker som angiver at der er sprunget noget over som i denne sammenhæng har været uvæsentligt. Med kursiveret skrift i parentes er der gengivet det der har stået i teksten. Ofte er det blot ordstillingen som er vendt om som følge af en forkortelse af citatet. Der er fulgt de stavemåder som citatet har haft, dog er en del åbenlyse trykfejl rettet. Det samme gælder for tegnsætning, brugen af kursiv og ordinær o.l. Efter citatet følger en kildeangivelse. Kildeangivelserne er ofte forkortet. I så fald vises kilden i fuldstændig form ved mouseover.
Belæg fra ordbøger: Efter de belysende belæg er der anført om ordet eller ordbetydningen er optaget i Gyldendals Fremmedordbog, Nudansk Ordbog og Retskrivningsordbogen. Hvis et nyt ord slår an, bliver det i løbet af en vis tid optaget i ordbøger. Når der her anføres at ordet er kommet med i en eller flere af disse centrale ordbøger, viser det at ordet i hvert fald på et tidspunkt har været anset for et gængs ord af de pågældende ordbogsredaktører. Om Retskrivningsordbogen kan det dog tilføjes at den ordbog kun undtagelsesvis giver oplysning om ords betydning. Når gammelkendte ord bruges i udvidet, billedlig eller ny brug, kan det således ikke ses om det er dette nye indhold der er med i Retskrivningsordbogen, og den er i sådanne tilfælde ikke angivet som kilde. Det gælder fx for ord som fed, komfortabel. Ved ordet fil derimod er der i Retskrivningsordbogen givet en identifikation, nemlig ’datasamling’, som er den betydning som er den nye her i ordbogen. Så oplyses det at Retskrivningsordbogen har ordet med. Har Retskrivningsordbogen ordet med i en af de stavemåder som angives i opslagsordet, er det angivet hvilken, ligesom det er angivet hvis Retskrivningsordbogen har en helt anden stavevariant. Der er ikke taget hensyn til at ordbøger også tager ord ud, fx er det nye ord småpakke (1956) med i Nudansk Ordbog i 1974, men ikke i 1996, skatteunddragelse (1966) er med i 1979-udgaven, men ikke i 1996-udgaven; Gyldendals Fremmedordbog har tingsliggøre (1966) med i 1971-udgaven, men ikke i 1993-udgaven. Alle disse ord har oplysningen at de har været optaget i de pågældende ordbøger. Det er desuden angivet om ordet er optaget i visse centrale leksikoner, nemlig Lademanns Leksikon, Fakta. Gyldendals Leksikon og Gads Lille Leksikon.
Krydshenvisninger følger efter de belysende citater, og de er markeret med det grafiske tegn ► . Krydshenvisninger gør at læseren kan følge både ord- og sagudviklinger, fx arkitekttegnet (1959) ► fodformet (1967) ► politisk korrekt (1991).
Hjemlig etymologi oplyser om ældre ord som er udgangspunkt for det pågældende ord. Der er henvisninger til især ODS, ODS-S1, ODS-S2 og ODS-S3 og til de utrykte samlinger til supplementet til ODS (angivet: ODS-S), men også andre ordbøger kan komme på tale. Hele artikler om opslagsordet kan der også henvises til her. Desuden kan der være oplyst at ordet er dannet i forbindelse med visse særlige forhold eller at det er dannet af en bestemt person.
Udenlandsk etymologi oplyser om hvor ord stammer fra og det er ofte verificeret med henvisninger til ordbøger over nye ord for andre sprog. Med udtrykket fra angives det at det er et direkte lån; med efter at det er et indirekte lån, altså enten en oversættelse, en delvis oversættelse eller det kan være et betydningslån. Med jf. signaleres det at ordet kan være en paralleldannelse til et fremmed ord, eller at ordet eventuelt kan stamme fra det pågældende sprog, men at det lige så godt kan være dannet herhjemme.
Nedenstående artikler illustrerer hvordan de enkelte oplysningstyper vises i Nye ord på nettet.
|
(med tilnærmet engelsk udtale) styrepind til kontrol af markøren på et skærmbillede, fx i elektroniske spil på computer, til navigering af fx bil, fly; d.s.s. ► styrepind ○ Styres markørens bevægelser af joy-sticks skal der ikke pludselig være dele af spillet, hvor tastaturets piletaster skal bruges Pol 28.7.1985 ○ joysticket reagerer lynhurtigt og har lang levetid KatBilka, marts 1988 ○ bil, beregnet til fx personer med muskelsvind, har i stedet for rat styrepind, også kaldet joystick Radio 5.7.1991 ○ den store færge Tycho Brahes styreredskab er joysticken Radio 8.11.1991 ◊ Fra tilsvarende brug af engelsk joystick, fra 1963 if. Barnhart Dict. 1990 Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999 |
|
følsom for visse faktorer i miljøet ○ det miljøfølsomme gen .. Generne er følsomme over for miljøet om det gen som bærer anlægget for insulinkrævende sukkersyge Pol 8.5.1983 ◊ Jf. konjunkturfølsom (1935 if. ODS-S), lydfølsom (1938 if. ODS-S), prisfølsom (1954 if. ODS-S) ◊ Jf. engelsk environmentally sensitive |
|
(billedlig brug i edb) program som kopierer sig selv og vokser ukontrollabelt uden at være afhængigt af et andet program og ender med at ødelægge pc'ens data ○ en typisk orm får et computersystem til at bryde sammen (crashe) ved simpelt hen at fylde hukommelsen op med sig selv Pol 10.1.1990 ◊ Efter engelsk worm orm, fra 1988 if. AmSpeech som angiver at det er en forkortelse af Write Once Read Many (Times) Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999 |
|
(produktivt) samlingssted, udstillingssted for det som førsteleddet angiver ○ Varde har planer om at anlægge et stort rosarium KrD 8.8.1963 ○ lapidarium samling af bevaringsværdige gravsten 1987 ○ teletarium center for æterbårne medier som tv-programmer, lydbånd 1994 ○ hvalarium 1994 ○ Produktiviteten og selvstændigheden af -arium og andre kryptorødder viser sig også ved at det kan kombineres ikke blot med ord og orddele af latinsk-græsk oprindelse, men også med danske. .. I alle ord er -arium udskiftelig med den frie rod center , fx delfincenter, rosencenter Jarvad: Nye ord - hvorfor og hvordan? 1995 ○ for ikke at tale om rosenhaver (rosarium er ordet) og sågar et Clementarium, i Ugelbølle, med ca. 200 forskellige sorter WeekAData 24.5.1995 ○ nørdarium Pol 26.12.1995 ○ oceanarium 1996 ► atomarium, ► delfinarium, ► dokumentarium, ► eksperimentarium, ► hvalarium, ► lapidarium, ► rosarium, ► solarium, ► sælarium og ► teletarium ◊ Jf. planetarium udstillingssted for stjernekigning (1940 if. ODS-S), akvarium udstillingssted for fisk og planter (ODS) Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999 |
Nye ord på nettet indeholder to søgemetoder: simpel og avanceret. I søgefeltet indtaster man det søgte ord. Man kan bruge jokertegnene +, * og ?, som står for hhv. "et eller flere", "nul eller flere" og "netop et" vilkårlige bogstaver. Der skelnes der ikke mellem små og store bogstaver. Der skelnes heller ikke mellem bogstaver med og uden accent. Man kan vælge om søgeresultaterne skal sorteres "prioriteret" eller "kronologisk". Ved prioriteret ordning ordnes artiklerne efter hvor i artiklen ordet forekommer. Ved kronologisk ordning ordnes artiklerne efter årstallet for første belæg.
Avanceret søgning giver flere muligheder for at forfine søgningen. Fx kan man angive ord, som ikke må forekomme i artiklen; man kan begrænse til bestemte ordklasser; man kan begrænse til bestemte sprog i etymologidelen; man kan begrænse til bestemte årstal for første belæg. Endelig kan man bestemme, hvordan ordene i søgefeltet skal kombineres. Man kan vælge mellem tre muligheder: "alle ord" dvs alle ordene skal forekomme i artiklen, "mindst ét ord" dvs et af ordene skal forekomme i artiklen og "eksakt" dvs den indtastede streg skal forekomme i artiklen præcis som den er skrevet.
Nye ord på nettet fungerer med de fleste almindelig udbredte browsere, men der kan være små forskelle i skærmbillederne. Sitet er primært tilpasset Internet Explorer ® 6.0 - 7.0; sekundært Mozilla Firefox ® 1.5 - 2.0 og Opera ® 6.0.
Udskrivning fra Nye ord på nettet er optimeret til MS Internet Explorer ® version 6.0, men vil også fungere med andre moderne browsertyper og -versioner som håndterer CSS (Cascading Style Sheets) korrekt. Ældre browsertyper/-versioner vil udskrive ordbogsartiklerne korrekt, men sidehovedet og skriftstørrelserne o.l. vil muligvis ikke være optimale. I fx MS Internet Explorer ® version 6.0 sikrer man at sidehovedet udskrives korrekt ved at medtage baggrundsfarver. Hvis de er frakoblet, kan de tilkobles igen ved at åbne menuen "Funktioner" og vælge "Internetindstillinger...". I det nye vindue vælges fanebladet "Avanceret". Nederst i listen af valgmuligheder markeres "Udskriv baggrundsfarver og billeder". I Opera ® version 6.0 åbnes menuen "Filer", og "Sideopsætning..." vælges. I vinduet markeres "Udskriv sidebaggrund". Netscape Communicator ® version 4.7 håndterer ikke CSS helt korrekt, og derfor mangler der farver i sidehovedet når der udskrives.
Nye ord på nettet anvender ikke de såkaldte cookies. Samme søgekriterium og samme søgemåde giver altid samme visning uanset hvilken computer der søges fra, og visningen ændrer sig ikke fordi man tidligere har anvendt Nye Ord i Dansk på nettet.
Hvis du bruger Firefox-browseren, kan du lave et Quick Search-link til Nye ord på nettet ved at højre-klikke i nedenstående felt og vælge "Add a Keyword for this search ...". Dette gør det muligt at søge i Nye ord på nettet direkte fra Firefox' adresse-linje. Hvis du fx har valgt "noid" som keyword, vil "noid kvik" gå til Nye Ord i Dansk og søge på "kvik".
Dansk Sprognævn tager forbehold for fremtidige ændringer i funktionen af Nye ord på nettet, herunder også ændringer som kan betyde at gamle henvisninger bliver uanvendelige.
Dansk Sprognævn har copyright på Nye ord på nettet inklusive alle ordbogsdata som fremkommer ved søgninger. © 2007 Dansk Sprognævn, København.